Festivalkoncert med sopranen Cecilia Lindwall og organist Søren Gleerup Hansen

Koncerten byder på en uropførelse af komponisten John Frandsen, komponeret som en hyldest til Sct. Mariæ Kirkes orgel, Jomfru Maria og til kirken i dens egenskab af Mariakirke. Værket uropføres af sopranen Cecilia Lindwall og organist Søren Gleerup Hansen. Ved koncerten opføres øvrige værker for sopran og orgel og for orgel solo med relation til Jomfru Maria.

Cecilia Lindwall er uddannet på Statens Musikakademi og Statens Operaakademi i Oslo. Hun har en omfattende karriere som solist og har bl.a. sunget på Deutsche Oper i Berlin og været en fast del af solistensemblet på Staatstheater Braunschweig. De senere år har hun arbejdet som freelance sanger med base i København.

Søren Gleerup Hansen har været ansat som organist i den danske folkekirke siden 1984, fra 2010 som organist i Sct. Mariæ Kirke og Kronborg slotskirke.

Gratis adgang

Lindwall
Sct. Mariæ Kirke