Frokostmøde v/Pia Søltoft

Efterårets frokostmøder tager forskellige eksistentielle spørgsmål op. Som altid er der først et foredrag, som varer ca. 1 time. Derefter er der frokost med te og kaffe. Frokosten koster 30 kr. Frokostmøderne foregår i Laxmandssalen kl. 12:00-14:00 og alle er velkomne.

Mødet den 14. november:

Sogsnepræst og foredragsholder Pia Søltoft: ”Angsten i dag”.

Hver 4. til 5. dansker oplever angstsymptomer igennem livet. Præstations- og eksamensangst er et større og større problem hos teenagere. Unge i 20erne oplever en ”kvartvejskrise”, som skaber angst. Stadig flere midaldrende rammes af den kendte ”midtvejskrise”. I alle disse tilfælde opfattes angsten som en sygdom, der skal behandles og helst behandles. Søren Kierkegaard ser anderledes på angsten. Han opfatter den som et grundvilkår, vi skal lære at leve med – for angsten vil netop lære os, at vi skal turde livet.

Onsdag den 14. november 2018 12:00 Laxmandssalen