Frokostmøde: "Adam og Eva - og Patrick fra Herlev" v/Søren Holst

Frokostmøde: "Adam og Eva - og Patrick fra Herlev" v/ ph.d. Søren Holst

En bibeloversættelse skal bl.a. slå bro fra kristendommens jødiske og israelitiske rødder til nutiden. Hvordan gør man det? Ekstra svært bliver det, hvis der skal oversættes med henblik på læsere, der ikke kender den bibelske verden i forvejen.
Til hjælp har Bibelselskabet opfundet Patrick fra Herlev. Undervejs i arbejdet med Bibelen 2020 har oversætterne spurgt sig selv: ”Kan Patrick,
som er 14 år, uden videre forstå denne sætning?” Hvis svaret var ”Nej” eller ”Tjoh, tjah”, var oversættelsen ikke god nok endnu. Foredraget
præsenterer arbejdet med en helt ny og anerledes oversættelse.

Vi starter mødet med foredraget, der varer ca. 1 time, hvorefter vi spiser frokost sammen.
Prisen for at spise med er 30 kr., mens det er gratis blot at høre foredraget.
Mødet foregår i Laxmandssalen, og alle er velkomne.

Søren Holst
Onsdag den 10. november 2021 12:00 Laxmandssalen