Koncert. Telemanns pariserkvartetter II.

Georg Philipp Telemann: Pariserkvartetter II.

Telemanns 12 pariserkvartetter for tre melodiinstrumenter og continuo hører til blandt de absolutte klassikere. De blev til i årene 1730-38, og med deres variationsrigdom og indtagende umiddelbarhed opnåede de stormende bifald da Telemann i 1737-38 var hædersgæst i den franske hovedstad. I 1730 blev Telemann inviteret til Paris af fløjtenisten Michel Blavet, violinisten Jean-Pierre Guignon og gambisten Jean-Baptiste Forqueray og han kom senere til at spille kvartetterne sammen med de tre musikere.

Det var ganske usædvanligt at lade tre melodiinstrumenter være ligeværdige partnere. Rent stilistisk byder kvartetterne på både tysk, fransk og italiensk musik i et og samme udtryk, hvilket Telemann betegnede réunion des goûts, hvilket betyder forenet stil.

Ved koncerten spilles kvartetterne 7 i D-dur, nr. 8 i a-mol og nr. 9 i G-dur. Der er gratis adgang til koncerten. Koncerten varer en god times tid.

Medvirkende:

Winnie Bugge Frandsen, traversfløjte

Stefanie Barner, barokviolin

Hanna Thiel, cello

Søren Gleerup Hansen, cembalo

Søndag den 10. oktober 2021 15:00 Sct. Mariæ Kirke