Hen over sommeren har den ene store sportsbegivenhed fundet sted her i Helsingør. Glade folk fra nær og fjern har mødtes, nogle klappende og huende på sidelinjen, andre i sportstøj med sved dryppende ned fra panden. Fællesskab og bystemning når det er bedst.
Jeg overhørte tilfældigvis et spørgsmål, to ældre herre imellem, dér på fortovet, mens årets deltagere i Iron Man løb igennem Helsingørs kringlede gader: ”Hvad løber de egentligt fra?”
Selvom spørgsmålet jo nok var ment humoristisk, for de løber jo selvsagt ikke fra noget, men mod noget, et mål, en god tid, en imponerende præstation, så har spørgsmålet alligevel rumsteret i mit hoved.
For kunne det tænkes, at de store individuelle sportspræstationer, sådan som Iron Man jo må siges at være, et eller andet sted også er et løb fra noget? Væk fra familien? Væk fra et strabadserende arbejdslivet? Væk fra andre mennesker? Og måske i sidste ende: Væk fra tanken om, at vi alle skal dø?
De store individuelle sportspræstationer er en bedrift, der skal hyldes og fejres. Det er flot, det er sejt, det er imponerende. Men måske afslører det også vores tids ekstreme fokus på kroppen som et spejl for vores succes i livet? Vi går i fitnesscentre som aldrig før, armbåndsuret fortæller os, hvor mange skridt vi har gået, maden vi spiser er reduceret til kalorier, kulhydrater og proteiner, og i alt dette er faremomentet, at vi glemmer, at livet ikke bare er krop, det ydre, overfladen, men i højere grad ånden, det indre, dybden. Og hvad med vores medmennesker? Mens vi jogger afsted mellem skov og strand og tager selfies, så stiger skilsmisseprocenten og ensomheden har aldrig været større.
Det kan være, det er ved at være tid til, at de åndelige bedrifter skal hyldes og fejres? Forestil dig, at dét at læse en bog, og ikke sådan en let én, man tygger igennem som letfordøjelig åndelig fast food, men sådan en tung én, en klassiker, som har klaret tidens tand, og som går i dybden med de helt store spørgsmål, som vi mennesker uvilkårligt næres af, livet, døden, angsten, skylden, kærligheden og alt derimellem, at dét er en bedrift, der hyldes og høster likes på de sociale medier.
Lige såvel som det ingen let sag er at løbe et maraton, det kræver træning, disciplin, vedholdenhed, så er det heller ingen let sag at læse en 800-siders tung roman af Dostojevskij, et skuespil af Shakespeare eller et selvbiografisk værk af Knausgård. Det kræver også koncentration, fordybelse, indlevelse, og udbyttet for anstrengelserne er berigende, ja man kan ligefrem risikere at blive klogere på sig selv, sit medmenneske og livet i al sin smukke kompleksitet.
Kroppen er vigtig, den skal plejes og holdes i form, men det er først og fremmest fordi, at vores ånd bor i kroppen – det må være rækkefølgen, ikke omvendt. Og ligesom kroppen, så skal ånden også holdes i form, for ellers reduceres vi til tomme skaller, der nok står flot i spejlbilledet i fitnesscentret, men hvor tomheden dybest set runger i dybet af os.
Derfor kunne der være en gavnlig fælles øvelse i, at efteråret, de kolde og mørke måneder, vi går i møde, bliver helliget læsningen af flere bøger ude i stuerne. Find en klassiker frem, enten fra din boghylde eller fra biblioteket, og så ellers gå i gang. Side efter side, som kilometer efter kilometer, og lad dig undervejs beriges af de smukke billedlandskaber, som bogen fører dig igennem, og når du omsider når målstregen, bogens sidste side, så sæt den da tilbage i boghylden som et trofæ, en oplevelse, en bedrift, du kan være stolt af, som var det en anden maraton-præstation.
I Sct. Mariæ Kirke i efteråret vil vi følge trop med tre spændende foredrag, der netop tager favntag med litteraturens saft og kraft, og som også kan danne inspiration til klassikerværker, vi alle burde – i mere eller mindre grad - have berøring med her i vores liv. Først et foredrag om den russiske forfatter Dostojevskij (14. september), dernæst Shakespeare, der jo med Hamlet har sin egen forbindelse til Helsingør og Kronborg Slot (12. oktober) og sidst men ikke mindst om den nulevende, norske verdensforfatter Karl Ove Knausgård (9. november). God læselyst!
Af Sigurd V. Stubbergaard
Sognepræst i Sct. Mariæ Kirke
Slotspræst i Kronborg Slotskirke