Babysalmesang i 2021

Babysalmesang i 2021

Allerede inden et barn fødes, kender det fra sin tid i maven sin mors stemme. Derfor er mors og fars stemmer også noget af det første, et barn knytter sig til. Babysalmesang er en mulighed for at være tæt sammen med sit barn og samtidig stimulere og udvikle barnet med sang og bevægelse i kirkerummet. Kirkerummet låner med sin skønhed og ro en særlig intensitet til samværet, samtidig med at stemmerne klinger på en helt ny måde under hvælvingerne.   

lkællk

Babysalmesang er et tilbud til børn i alderen 3-8 måneder og deres forældre eller bedsteforældre. Holdet mødes en gang om ugen, hvor der synges, laves fagter, blæses sæbebobler og andre ting, der stimulerer børnenes sanser. Der kræves ingen andre forudsætninger for at deltage end lyst til at være sammen med sit eget barn og andre ligesindede med deres små børn om sang og musik.

Babysalmesang ledes af Pernille Manly Larsen. Pernille er uddannet sanger og efteruddannet underviser i babysalmesang hos Anne Mette Riis. 

Domkirken og Sankt Mariæ kirke samarbejder om tilbuddet om babysalmesang. Det næste hold har opstart tirsdag den 11. maj kl. 10 i Domkirken. Forløbet strækker sig over 12 undervisningsgange i maj, juni og august. Det koster 200 kr. at tilmelde sig. Prisen inkluderer en sangbog. Der er plads til 10 på holdet. 

Tilmelding kan ske her: Tilmelding til babysalmesang

Er holdet fyldt op, kan du blive skrevet på venteliste ved at klikke på linket her:  Opskrivning til venteliste Du vil så blive kontaktet, hvis der bliver plads eller hvis der oprettes endnu et hold.