Indskrivning til konfirmation i 2024


Der er konfirmandindskrivning d. 16. marts 2023 klokken 16.00-18.00 i Sct. Mariæ Kirke. Skoleelever, som efter sommerferien skal rykke op i 8. klasse, og som bor i Sct. Mariæ Sogn, skal melde sig til konfirmationsforberedelse, hvis de ønsker at blive konfirmeret. Selve konfirmationen finder sted Store Bededag 26. april 2024. Undervisningen og konfirmationen i Sct. Mariæ Kirke er som udgangspunkt for dem, der bor i Sct. Mariæ Sogn. Er du i tvivl om hvilket sogn, du tilhører, så kan du blive klogere på www.sogn.dk

Alle konfirmander skal indskrives digitalt – det kan gøres hjemmefra eller fra Sct. Mariæ Kirke på selve indskrivningsdagen. Se nærmere på kirkens hjemmeside. Til den fysiske indskrivning kan man, hvis man ønsker det, møde præsten og høre nærmere om undervisningsforløbet.

Vi glæder os til at byde de unge mennesker inden for i vores fantastiske kirke og kloster!