Nadver uden alkohol

Det er gennem længere tid og af mange - blevet efterspurgt, at man kan deltage i altergangen uden at være nødsaget til enten at drikke alkohol eller at takke nej til vinen. Nu har vi taget springet og tilbyder nadvervin både med og uden alkohol. Vi håber, det på denne måde bliver endnu tydeligere, at vi alle er velkomne ved Herrens bord. I praksis peger man bare på den lille kande, hvis man ikke ønsker alkohol, når præsten kommer rundt ved knæfaldet.