Prædikener

Billede
- 15. søndag efter trinitatis Dømt til frihed eller frie til at tjene? Ude i verden kæmper folk – med næb og klør og med livets som indsats – for et liv i frihed. Kvinderne i Iran smider deres tørklæder og kaster det på bålet, minutter efter bliver de arresteret og smidt i fængsel, ungdommen i Afghanistan kæmper for at løfte Talibans middelalder-åg fra deres skuldre.
Billede
- 14. søndage efter trinitatis "Rejs dig og gå" Et sted i Jerusalem, blandt de kridthvide stenhuse, åbner sig en lille plads. Fem, slidte græske søjler rejser sig fra jorden, solens stråler danner lange skygger på stenene, og i midten af pladsen er to små vandbassiner. Der mellem søjlerne og deres kølige skygger langs jorden finder Jesus den lamme mand.
Billede
- 12. søndag efter trinitatis Retten tilgiver ikke! Da den sidste bombe var faldet, den sidste maskingeværsalve affyret, så stod Europa efter 2. verdenskrig i et kæmpe bombekrater – både fysisk og mentalt. For ikke nok med, at byer var blevet jævnet med jorden, så lå ’det menneskelige’ også i ruiner.
Billede
- 11. søndag efter trinitatis Uden stemme Midt i en krigszone sidder et kompagni italienske soldater i en skyttegrav. En italiensk kommandant udsteder ordrer. ”Soldater, til angreb!” råber han højt og tydeligt, så han kan blive hørt midt i krigens tumult, men der sker ingenting, ingen bevæger sig. Dette gør kommandanten vred og han råber endnu højere ”Soldater, til angreb!” Men der er stadig ingen, som bevæger sig.
Billede
- 10. søndag efter trinitatis De afgørende tilfældigheder Jeg kan huske – midt i en dansktime dengang jeg gik i 8-9. klasse – at vores lærer, Hans Henrik, tog en tyk bog frem, han holdt den op for an os, og sagde så: Forestil jer, at denne bog rummer hele universets historie, fra det første BANG til der, hvor vi er i dag. Hver side repræsenterer – lad os sige – 10 millioner år, hver sætning i bogen svarer 500.000 år, hvert ord er 50.000 år og hvert bogstav er 1.000 år.  
Billede
- 8. søndag efter trinitatis Don Juan og klippegrunden I et forladt hus går han ind, manden, som vi ikke kender; alt står, som det blev efterladt, et vinglas, blomsterne i vasen, kuglepennen på bordet, og dér, midt i stuen, står skrivebordsskuffen åben. Noget fanger hans øjne, papirer i løs mængde, tætskrevne sider med den smukkeste og sirligste håndskrift.
Billede
- 3. søndag efter trinitatis Dine synder er dig forladt For efterhånden et par år siden – dengang jeg var præst i Brøndbyvester Kirke – der besøgte jeg fra tid til anden Herstedvester Fængsel; dét, der i gamle dage hed anstalten, og som har rødder helt tilbage til midten af 1800-tallet.
Billede
- 2. søndag efter trinitatis "At vove er at miste fodfæste en kort stund - ikke at vove er at miste sig selv” ”At vove er at miste fodfæste en kort stund – ikke at vove er at miste sig selv”. Sådan skrev Søren Kierkegaard i midten af 1800-tallet, en sætning, der er gledet ind i sproget som et kært ordsprog. Jeg kom til at tænke på citatet, da jeg læste dagens evangelietekst, for der kan man i sandhed sige, at det handler om at vove. Du skal, og hold nu fast, hade din far og mor, din hustru og dine børn, brødre og søstre, ja, dig eget liv, hvis du vil gå i fodsporene af Jesus og blive hans discipel. Med andre ord: Der kræves alt af dig og du skal forlade alt det, du har kært i denne verden
Billede
- Trinitatis søndag Det evige liv Men hvorfor slog kristendommen rod? Hvad var dét, der gjorde, at kristendommen – godt og vel 300 år efter Jesu død – blev statsreligion i Romerriget?
Billede
- Pinsedag Det dybeste fælleskab Hvad er dét, der binder os mennesker sammen? Hvorfor er vi forbundet i et fællesskab, et forpligtende forhold, hvor det menneske, der krydser min vej, i et eller andet omfang også har noget med mig at gøre?