Prædikener

Billede
- 3. søndag efter trinitatis Dine synder er dig forladt For efterhånden et par år siden – dengang jeg var præst i Brøndbyvester Kirke – der besøgte jeg fra tid til anden Herstedvester Fængsel; dét, der i gamle dage hed anstalten, og som har rødder helt tilbage til midten af 1800-tallet.
Billede
- 2. søndag efter trinitatis "At vove er at miste fodfæste en kort stund - ikke at vove er at miste sig selv” ”At vove er at miste fodfæste en kort stund – ikke at vove er at miste sig selv”. Sådan skrev Søren Kierkegaard i midten af 1800-tallet, en sætning, der er gledet ind i sproget som et kært ordsprog. Jeg kom til at tænke på citatet, da jeg læste dagens evangelietekst, for der kan man i sandhed sige, at det handler om at vove. Du skal, og hold nu fast, hade din far og mor, din hustru og dine børn, brødre og søstre, ja, dig eget liv, hvis du vil gå i fodsporene af Jesus og blive hans discipel. Med andre ord: Der kræves alt af dig og du skal forlade alt det, du har kært i denne verden
Billede
- Trinitatis søndag Det evige liv Men hvorfor slog kristendommen rod? Hvad var dét, der gjorde, at kristendommen – godt og vel 300 år efter Jesu død – blev statsreligion i Romerriget?
Billede
- Pinsedag Det dybeste fælleskab Hvad er dét, der binder os mennesker sammen? Hvorfor er vi forbundet i et fællesskab, et forpligtende forhold, hvor det menneske, der krydser min vej, i et eller andet omfang også har noget med mig at gøre?
Billede
- Konfirmation i Sct. Mariæ Kirke Konfirmation: Kære ungdom... Ved I, hvad man siger om jer? Hvad de ældre generationer siger om jeres generation? Man siger, at I er dovne. Man siger, at I er egoister. At I kun gør det, I har lyst til. At I kun tænker på jer selv. At I er historieløse, afhængige af jeres telefoner, at I mangler dannelse, mangler pligt og anstændighed. Kort sagt, at ungdommen ikke er, hvad den har været…
Billede
- 3. søndag efter påske Guds ansigt Det er nok svært at tænke sig noget, vi ved mere om end ansigter. Vores omverden, alt det, der er uden om mig og dig, er fyldt med ansigter. Dit, dit og dit. Sådan er det også for jer: Vi er alle omringet af ansigter, så meget, så markant, at vi sjældent skænker det en tanke.
Billede
- 2. søndag efter påske Den lidende og den sejrende Kristus Tilbage i midten af 800-tallet fik vikinger i Danmark besøg. Det var munken, Ansgar, som trådte ind på dette ukendte land med Bibelen i den ene hånd og en ordre fra paven i den anden om at omvende de vilde krigere til et liv i kristendom.
Billede
- 1. søndag efter påske Selvet i sving Vi befinder os i middelalderens Europa. Pesten hærger ubarmhjertigt. Sygdommen spreder sig fra den ene landsby til den næste, over bjergtinder og i bølgedale, over floder og sletter, fra det ene folk til det andet, fra et menneske til et andet menneske. Ansigt til ansigt, mund til mund, hånd til hånd. Stinkende lig på hvert et gadehjørne.
Billede
- Anden påskedag Er det bare ord? En lettere forhutlet ung mand stod en hel dag i regnen uden for John Lennons hus. Han inviterede ham ind til en kop te ved køkkenbordet. ”Hvorfor står du derude? Hvad vil du?” ”Jeg føler, at dine sange er skrevet til mig”, sagde den unge mand, hvortil Lennon svarer: ”It’s just words” – det er bare ord.
Billede
- Påskedag Guds død og Jesu opstandelse! ”Gud er død”, ja mere end det: ”Vi har slået ham ihjel.” Sådan skriver Friedrich Nietzsche i slutningen af 1880’erne. Det slagskraftige slogan, der kunne stå øverst på banneret ved indgangen til det moderne, som en overskrift, der indvarsler og indkapsler begyndelsen af det 20. århundrede.