Prædikener

Billede
- 9. søndag efter trinitatis Guddommelig ødselhed Tag denne gave, kære barn, dit liv, som jeg skænker dig, hold fast i gaven med taknemmelighed, gør den til en opgave, for dit liv skal leves – ikke kun for din egen skyld, men også – og særligt - for din næstes skyld -, og når du falder og fejler, og det gør du, kære barn, så griber jeg dig, og når dine kæres hænder engang må slippe dig og du daler mod gravens mørke, så lander du, barnlille, i min evige hånd – med tilgivelse, barmhjertig og kærlighed.
Billede
- 4. søndag efter trinitatis Gavens teologi Da jeg var en lille dreng, måske 6-7 år gammel, der holdt vi juleaften i min familie. Hele familien var samlet, og efter vi havde spist den gode julemad og danset om juletræet, så var det endelig – endelig - blevet tid til at pakke gaver op.
Billede
- 2. søndag efter trinitatis Det er dit liv! ”Det hændte paa et Teater, at der gik Ild i Kulisserne. Bajads kom for at underrette Publikum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaa til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der tro, at det er en Vits.”
Billede
- Trinitatis søndag Det søgende menneske For snart 30 år siden gjorde tre grotteforskere en fascinerende opdagelse. Det var i december 1994, i det sydlige Frankrig, hvor de tre grotteforskere hejste sig ned gennem et meterbredt hul i en stejl kalkstensklippe i Ardeche. I første omgang troede de ikke, at grotten ville indeholde noget specielt interessant, men da de kom længere ned i grotten, fandt de noget, der skulle give genlyd i hele verden.
Billede
- Pinsedag Hvad er et menneske? En forfærdelig ulykke. En sen aftentime, mens mørket har sænket sig over landskabet og de vinterklare stjerner på himlen begynder at lyse, så kører en mand – i sin bil – direkte ind i en ubarmhjertig klippevæg i udkanten af Oslo. Det er alvorligt.
Billede
- 4. søndag efter påske "Kender verden da ikke til synd?" Tilbage i 1943, klokken 9.00 om morgenen, træder Kaj Munk op på sin prædikestol i Vedersø Kirke og begynder med ordene – over denne søndag, 4. søndag efter påske – på følgende måde...
Billede
- 2. søndag efter påske Krisetid Onsdag d. 1. februar, 1933, går en ung teolog ind ad porten til radiostationen, Voxhaus, i Berlin. Det er få hundrede meter fra rigskancelliet, hvor tusinder af nazister dagene for inden havde festet og fejret deres nyvalgte rigskansler, Adolf Hitler.
Billede
- Påskedag Som et kors for tanken Fra sin lænestol i Königsberg sad den tyske tænker, Immanuel Kant, og grundede og grublede over tilværelsen og menneskets færden i den. Han udgravede den menneskelige forstand og fornuft, kategoriserede den sirligt, som var det menneskets anatomi, han kirurgisk dechifrerede, og så satte han – og heri består hans kolossale bidrag, som vi stadig lever i efterdønningerne af – fornuftens grænser.
Billede
- Palmesøndag Hvilken konge! Jesus Kristus - i tjenerens skikkelse – sagtmodigt ridende på et æsel. Hvordan mon Zeus, den stærke, græske gud, ville komme ridende? Sagtmodigt på et æsel? Hvordan mon Thor, den nordiske krigergud, vil komme ridende? Sagtmodigt på et æsel? Hvordan mon Muhammed, muslimernes budbringer, vil komme ridende? Sagtmodigt på et æsel?
Billede
- Mariæ Bebudelse "Hvem kan gå igennem livet uden at fløjte?" I Franz Kafkas lille novelle ”En Landsbylæge” fra 1920, der kaldes en pligtopfyldende landsbylæge en sen vinternat ud på sygebesøg for at tilse en syg dreng. Lægen forcerer vinterlandskabet, den stærke snefygning, der fylder det vidtstrakte rum mellem ham og hans patient.