Prædikener

Billede
- Septuagesima I dag er nådens tid "Alt, vi har, er nu." Det står tatoveret på Amalies mors arm: ”Alt, vi har, er nu”. Amalie, som I måske har hørt om, fik i 2018 konstateret som blot 17-årig en meget alvorlig lungesygdom, som hun måske eller måske ikke ville dø af.
Billede
- Sidste søndag efter helligtrekonger Verdensnatten Gud findes ikke mere. Gud er død, eller måske endda mere radikalt: Vi har slået Gud ihjel. Disse ord, Guds død, kan være overskriften over den tid, vi befinder os i, først indvarslet af Nietzsche ved porten til det moderne gennembrud, senere manifesteret af naturvidenskabens indtog og triumf i vores liv og i vores forestillingsverden.
Billede
- 1. søndag efter helligtrekonger Marias barn ”Naar Barnet skal vænnes fra, da er ei heller Moderen uden Sorg, at hun og Barnet mere og mere skilles ad; at Barnet, der først laae under hendes Hjerte, senere dog hvilede ved hendes Bryst, ikke skal være saa nær mere. Saa sørge de sammen den korte Sorg. Held den, der beholdt Barnet saa nær, og ikke behøvede at sørge mere!”
Billede
- Nytårsdag Navnet Når man læser en bog, så er navnet, karakterernes navne, som et ansigt for dig. Første gang dine øjne læser hen over det, de få bogstaver, som et navn oftest udgøres af, er det måske ukendt eller fremmed, men når du opholder dig i navnets nærhed et stykke tid, så begynder du at forbinde bestemte egenskaber med det, efterhånden også, hvis det fortsætter og findes i din nærhed over længere tid, en historie og til sidst et helt liv.
Billede
- Juledag Det brudte halleluja Dengang jeg var et barn, måske 9-10 år gammel, så er noget af dét, jeg husker tydeligst, julegudstjenesten med skolen, den sidste skoledag inden juleferien. Jeg kan huske, hvordan stemningen sitrede på skolen, jeg kan huske, hvordan alle os børn var spændte til bristepunktet, jeg kan huske, hvordan vi - hånd i hånd – stillede os op på række, de mindste klasser forrest, de ældste bagerst, og så gik vi alle, hele skolen, i en lang slange op til landsbyens kirke, som lå på toppen af bakkedraget i den lille landsby.
Billede
- Juleaften 24. december, 1914. Enkelte skud brød stilheden denne frostklare juleaftensdag i 1914, hvor sneen havde lagt sig som en dyne over landskabet, skyttegravene, bombekraterne, de visnede træer på slagmarken, en rolig dag langs fronten i Belgien – for første gang siden tyskerne havde invaderet landet fire måneder før.
Billede
- 1. søndag i advent Den sagtmodige konge Den søde stank af rådnende lig spreder sig langsomt i Roms små gader denne sommer, år 33. efter Kristi fødsel. På Kejser Tiberius befaling er snesevis af højtstående borgere og folkevalgte senatorer uden advarsel blevet hugget ned af kejserens hær.
Billede
- Sidste søndag i kirkeåret Ind i virkeligheden Træder man ind ad de store egetræsdøre til Københavns Domkirke, vender byens larm og bilosen ryggen, og tager de første skridt ind i kirkerummet, så vil rummet, som ethvert andet kirkerum, nærmest suge dig ind fra gaden. Måske vil dit blikke flakke et øjeblik, forsøge at finde mening af dette mærkværdige rum, som åbner sig – som noget helt andet - midt i bybilledet.
Billede
- 22. søndag efter trinitatis Verdens genfortryllelse Kierkegaard – eller rettere: det pseudonym han skriver under – står over for en umulig opgave: Han vil føre bevis for, at Mozart står øverst på skamlen af kunstnere, hvis værker tiden aldrig vil glemme, da evigheden erindrer dem. Shakespeare, Göthe, f.eks., men altså højest: Mozart.
Billede
- Alle Helgen "Salige er de, som sørger, for de skal trøstes" Den franske forfatter, Marcel Proust, forsøgte at lukke verden ude ved at isolere sin lejlighed med kork, så han kunne sove og skrive i fred. Fri fra denne verdens forstyrrelser, så tanken og skriften kunne vandre uhindret i forfatterens hoved. Men virkeligheden bankede på døren.