Sorggruppe
Sorggruppe i Sct. Mariæ Kirke
Sorggruppen i Sct. Mariæ sogn er et tilbud til dig, som har oplevet dødsfald blandt dine nærmeste. Uanset om den mistede er ung eller gammel, kan sorgen være lammende og sætte et menneske helt i stå for en tid.
Mange bliver hjulpet ved at dele deres sorg med andre, som også har mistet en af sine nærmeste. De forstår mere umiddelbart din sorg, og det lindrer ofte at sætte ord på din sorg.
Sorggruppen ved Sct. Mariæ Kirke ledes af sognepræst Linda Rönnow og psykoterapeut Jesper Grolin, som har erfaring fra tidligere arbejde med sorgbearbejdelse i grupper.
Sorggruppen er for alle voksne, der har mistet et menneske, der står dem nær – og man kan deltage uanset bopæl og tro. Så hvis du går rundt med en svær sorg, så kontakt Linda Rönnow for en samtale. I den samtale finder vi ud af, om sorggruppen er noget for dig. Linda kan kontaktes på lmro@km.dk/ tlf. 31 38 37 18.
Sorggruppen mødes otte gange og begynder når der er min. fem tilmeldte. Vi mødes hver anden tirsdag kl. 15:30-17:30.